Alle indlæg af Mikkelsen

Sæsonstart

Den 14. august starter vi op igen efter sommerferien, og vi glæder os til at se jer alle igen.

Fra d. 28. august optager vi nye medlemmer. Hvis taekwondo er noget for dig, så møder du bare op på det hold, som passer til dig. Du behøver ikke at tilmelde dig inden. Der er nemlig 14 dages gratis prøvetræning, så du har mulighed for at prøve, om det er noget for dig.

Det nye familiehold starter først op d. 30. august. Holdet er pt. fuld optaget, men der er mulighed for at blive skrevet op på en venteliste.

👊Familie Taekwondo👊

Første træning onsdag d. 10. maj kl. 17.00-18.00.
Få tid sammen med dit barn, hvor vi hygger, lærer lidt taekwondo og får lidt motion på dit niveau. 🥋
Efter sommeren starter Stefan og Kristian fra Hadsten Computer familie taekwondo op. MEN de tyvstarter og laver et par træninger for at finde ud af den præcise træningsmetode. 😀
De skriver følgende: Træningerne bliver onsdage ca 17.00-18.00 i bevægeligt tøj i Taekwondo hallen ved Hadsten Skole. Det består af leg, opvarmning, taekwondo og så lidt fysisk tryk på de sidste 5 minutter. Vi vil rumme alle børn og voksne, og have en god sjov times træning. Vi starter med nogle faste ting, vi bukker for flaget 🇰🇷 og lidt andet. Herefter leger vi en leg eller 2 for at få gang i grin, og pulsen. Så laver vi let opvarmning efterfølgende taekwondo. Vi slutter med noget aktivt, hvis man vil have pulsen op. Denne træning er KUN for forældre og barn/børn. Man SKAL møde op til træning og deltage barn OG forældre. Vi samler interesserede i en Facebook gruppe, da det er nemmest at navigere rundt i. I skal ikke betale kontingent før sæsonstart og man må prøve en gang uden binding. https://www.facebook.com/Familie-Taekwondo-Tr%C3%A6ning-Hadsten-106899749063276
Smid evt. Stefan en besked, hvis du og dit barn er interesseret, jeres alder, og om I har erfaring med taekwondo.

Spændende foredrag

Kære medlemmer og familier

Torsdag d. 9/2 kl. 19-21 inviteres I med familie til foredrag med PL Guldvinder Lisa Kjær Gjessing og Coach Bjarne Johansen. Lisa ligger nr. 1 på verdensranglisten.

Foredraget handler om “Fra kræftpatient til PL Guldvinder Tokyo 2020”.

Lisa er desuden 4 x Verdensmester og 5 x Europamester.

Foredraget er gratis for medlemmer og deres familie.

Tilmeldingsfristen for medlemmer er d. 23/1 kl. 23:55

I tilmelder jer på nedenstående link med navnet på et medlem i klubben, samt hvilket hold dette går på (e-mail må gerne være mors eller fars).

https://favrskovtaekwondoklub.nemtilmeld.dk/

NB. Hvis forældre vil afsted uden børn, er det selvfølgelig helt OK – I er meget velkommen.

Vi glæder os til at se jer.

Med sportslige hilsner
Bestyrelsen i Favrskov Taekwondo Klub